< Tilbage

Eleven slog træneren 18-08-2014 - 06:23

Dressurstald Willum Thomsen havde taget tre heste med til distriktsstævne på Frederiksværk rideklub igår søndag. Joachim var til start på to af hans stjerner, Søbakkehus Mia-Bella og Fürst Ferrari. Maja Andreasen og Kano var til start efter en længere stævnepause.

Joachim og Søbakkehus Mia-Bella

Eleven slog træneren.



Eleven og træneren var til start i MB2 hvor eleven slog træneren.

 

Maja Andreasen og dejlige Kano efter De Noir / Lebensmann er tilbage efter en længere stævnepause. Maja og Kano leverede et super ridt med mange højdepunkter også er Kano bare så imponerende på banen. Ekvipagen opnår flotte 74,47%

Joachim og den fantastiske sølvmedaljehoppe Søbakkehus Mia-Bella efter Blue Hors Don Schufra / Midt-West Ibi-Light havde deres kun anden stævnestart. 
Rune varmede Joachim og Søbakkehus Mia-Bella op i den store ridehal, hvor Søbakkehus Mia-Bella brændte sig fast på manges nethinder. Da Joachim og Søbakkehus Mia-Bella skal på banen, må man sige at det regnede, men Søbakkehus Mia-Bella tog det i stiv arm og leverede et super ridt. Joachim og Søbakkehus Mia-Bella opnåede 73,55% og blev dermed henvist til anden pladsen af eleven Maja Andreasen.

 

Rune og Joachim havde også taget Fürst Ferrari med til Frederiksværk.
Joachim og Fürst Ferrari skulle have debut i Intermediaire I og på opvarmningsbanen var Fürst Ferrari rigtig skarp og klar på opgaven, men desværre går han lidt bag schenklen på banen og der kommer dumme fejl, som urent changement efter fri galop, men så opnåede ekvipagen 8,5 og 9 for serierne. Joachim og Fürst Ferrari fik 71,44% og kunne kører hjem med en flot sejr i deres Intermediaire I debut.

 

Vi ønsker Joachim, Maja og ejerne Agnete Holmsted og Sandra Sutter Fronth et stort tillykke med de flotte resultater.

 

 

< Tilbage