< Tilbage

Dressurstald Willum Thomsen afslører nu besøget af den kendte skuespiller02-11-2012 - 14:10

Rune & Joachim har som tidligere skrevet her på siden, haft besøg af en kendt skuespiller som skulle lære at ride. Tirsdag d. 16 oktober mødte DR 1 op på Tjørnevej for at filme "den" kendt person på hesteryg.  

DR er ankommet til Tjørnevej

Maestro på DR1



Rune og Joachim er med i det sidste program af Maestro inden den store finale. Læs mere om Maestro og Peter Mygind her.

 

I fem programmer på DR1 skal deltagerne konkurrere om at dirigere DR Symfoniorkestrer.

Den nye sæson af Maestro rullede over skærmen d. 13. oktober og de følgende fire lørdage. Deltagerne bliver skilt ud én efter én i løbet af programmerne, og inden finalen er seks deltager blevet til tre. De skal dyste mod hinanden i gallafinalen, der transmitteres direkte fra Koncerthuset på DR1 10. November.

 

Peter Mygind (1963) Skuespiller.

 

Med sit charmerende væsen har skuespiller Peter Mygind brændt sig fast i biografgængernes og ikke mindst tv-seernes bevidsthed gennem et utal af roller i tv-shows, film, serier og teaterstykker. Gennem karrieren har Peter Myging mestret så forskellige roller, som score-kaj med charme, selvtillid og lækkert hår, den medicinstuderende Mogge i Lars Von Trier's Riget, hovedrollen som Nikolaj i den populære romantiske dramaserie" Nikolaj og Julie", politiadvokat Aksel Winther i "Flammen og Citronen" og senest som den usympatiske chefredaktør Michael Laugesen i "Borgen" på DR1.

For sine præstationer har Peter Mygind blandt andet modtaget en EMMY (sammen med Sofie Gråbøl) for "Nikolaj og Julie" og på baggrund af publikums stemmer, en ZULU Award for sin rolle i "Flammen og Citronen"

Peter Mygind udtaler:

"Jeg har talt med nogle af deltagerne fra sidste år, som sagde det var én af de største oplevelser de har haft. Så det måtte jeg også bare prøve. Indimellem elsker jeg at lytte til klassisk musik. Der er en storhed og en følelser i musikken, som er overvældende. Dirigenten skal jo hele tiden være lidt foran, og min største udfordring bliver at skulle overskue hele musikstykket. Jeg skal hører et musikstykke mange gange før jeg kan melodien, så jeg får i den grad min sag for" 

 

Læs om det morsomme besøg af Peter Mygind her.

 

Peter Mygind overvandt sin angst: -Jeg har siddet på ryggen af en ferrari

 

Det var en lettere beklemt Peter Mygind, der mødte op hos Dressurstald Willum Thomsen og opdagede, hvad der var på programmet. Et par timer senere stod den på galop og duperede tilskuere.

 

6,5 meter høj

-Jeg har ikke de store, skønne oplevelser med heste. Jeg har nogle oplevelser med islandske heste, men der har mine ben også kunne nå jorden, forklarer han nervøst fra sadelrummet og skæver ind til dressurbanen, hvor den store vallak Akeem varmer op med én af staldens ejere - dressurrytter Joachim Thomsen. Et makkerpar, der har vundet priser ved internationale Grand Prix'er.

Før startskuddet gik, var det dog ikke en fortrøstende faktor for skuespilleren:

- Da jeg hørte jeg skulle op at sidde, ikke bare på en hest, men en varmblodshest på 6,5 meter høj.... Ååhhh, tænkte jeg, siger Peter Mygind og fortsætter med et par væltehistorier og historien om den gang, hans veninde blev sparket ned af sin hest.

 

På ryggen af en Ferrari.

Intet af dét kunne dog holde Peter Mygind fra at kravle op på ryggen af det store dyr, og derfra gik det stærkt.

- Der gik ikke ret lang tid, så var jeg ret tryg. Og når man føler at hesten reagerer på det man gør, samarbejder og stopper når man bér den om at stoppe, så slapper man af, forklarer han storsmilende og fortsætter:

- Og med to dygtige heste-coaches omkring mig, jamen så pludselig vil man ride galop, og YEEEEHAAA! Det var super fedt!

 

Og fagfolkene er også imponerede:

- Han rider Piaff, én af de sværeste øvelser man kan lave i dressurridning. Det er imponerende, siger berider og medejer af stalden Rune Willum.

 

Mn Peter Mygind ved dog godt det ikke var en hvilken som helst hest, han fik lov at tilbringe en eftermiddag med:

- Jeg vil sige, jeg har fået lov til at komme på ryggen af en Ferrari.

 

Se hele videoen fra besøget her

 

Følg med på DR1 på Lørdag kl 21.15 og se om Peter Mygind kan kæmpe sig til en plads i den store finale i Koncertsalen.

< Tilbage