< Tilbage

Flot World Cup debut til Joachim og Akeem Foldager22-10-2012 - 07:41

Joachim og hans tophest Akeem Foldager fik igår en meget meget flot World cup debut ved JBK Horse Show.

Akeem Foldager i super piaff

CDI-W Odense, JBK Horse Show, Reem Acra World Cup



I lørdagens Grand Prix havde Joachim været så uheldig at trække start nr. 1 og det var bestemt ikke den bedste start på Joachim og Akeem Foldagers World Cup debut. Da ekvipagen kommer på banen, var der mange tilskuer der endnu ikke havde fundet deres pladser og det betød at der var utrolig meget uro. Akeem Foldager er ikke en hest som kigger, men det blev alligevel for meget for ham. Det er jo også hans første indendørs stævne, bestemt ikke en nem hal at ride i. Ekvipagen kommer rundt i Grand Prixen og viser et meget flot billede, men der kommer desværre mange fejl og fejlene kom i øvelserne der tæller dobbelt, så Joachim og Akeem Foldager slutter på 67,74% og en placering som nr. 14. Der går 15 videre til World cup küren søndag så Joachim og Akeem Foldager får chancen igen i den store hal.

 

Reem Acra World Cup Grand Prix Kür.


Så blev det finale tid og man skulle tro at det var løgn, men det er sandt. Joachim og Akeem Foldager trækker start nr. 1 endnu engang, det burde ikke være muligt, men det var det.

Det var tydeligt allerede da Akeem Foldager kommer ind i hallen idag, at han var meget mere opmærksom på sin rytter end på tilskuerne, Joachim og Akeem Foldager rider deres kür fra DM fra Mette Kleist, med temaet fra "Twilight" og ekvipagen ligger virkelig godt fra land, med hel fantastisk piaff og passage, hvor flere af dommmerne måtte frem med 9 tallerne. Joachim var dybt koncentreret om at holde Akeem skarp hele turen, så han kommer til at ride den forkerte vej efter zig zagen i galop, det betød at etterne og den frie galop ikke helt kom til at passe til musikken.

Det var tydeligt at høre at tilskuerne kunne lide hvad de så idag, og Joachim Akeem forlader banen til stående klapsalver. Joachim og Akeem Foldager slutter deres World cup debut af med 75,15% og en meget flot placering som nr. 8 i det meget hårde startfelt. Ekvipagen henviste 2 OL ekvipager til placeringer længere nede på resultatlisten.

Joachim udtaler at han er mere end tilfreds med dagens ridt. Akeem Foldager var idag super og han var hos mig hele turen. Igår var det sørme ikke så sjovt, men det kan jo ske og jeg er bare så glad for at slutte stævnet med et rigtig godt ridt.

 

Turen går nu hjem til tjørnevej, hvor Akeem Foldager skal slappe lidt af og gøres klar til næste opgave.

 

Der skal lyde et meget stort tillykke til Joachim og Rune, men der skal sørme også lyde et kæmpe tillykke til ejerne Patricia Florin og Bjarke Laustsen med den flotte World cup debut.


Vi skal også takke Charlotte Knudsen for de meget flotte billeder :)

 

 

 

< Tilbage