< Tilbage

Patricia Hvidt flot nr. 2 i LA1 på Lepas Armani22-01-2013 - 07:48

Holte rideklub afholdte sidste weekend den første kvalifikation af københavnermesterskabet, det var en kold fornøjelse, men trods kulden red Patricia Hvidt og Lepas Armani sig til en flot 2 plads med 67.88%

Første kvalifikation af københavnermesterskabet 2013.



Holte rideklub skød i sidste weekend den 23. udgave af Københavns Mesterskaberne i gang og med næsten 150 ekvipager til start fordelt på hest og pony fra LB3 til MA1.

 

Patricia Hvidt var til start på hendes dejlige vallak Lepas Armani efter Versace med Ragazzo til morfar. Lepas Armani er avlet hjemme hos Fam. Hvidt. Trods kulden red Patricia Hvidt og Lepas Armani sig til en super flot 2. plads med 67,88%.

 

Næste kvalifikation er i Vallensbæk sportsrideklub d. 30 - 31. marts og sidste kvalifikation er i Bernstorffparken d. 27 - 28. April.

 

Vi ønsker stort tillykke til Patricia Hvidt med den flotte placering.

 

Rune sad i flere år i sadlen på den lille smarte Don Dino, mens den var ejet af Peter Dufour. Don Dino blev solgt til Pernille Teidor Olesen sidste år og ekvipagen vandt første kvalifikation af københavnermesterskabet i MA1 med 69,86%. Dejligt det går godt med  de solgte heste fra Dressurstald Willum Thomsen.

 

 

< Tilbage