< Tilbage

Aarø's Gandhi suveræn vinder af stævnedebut02-03-2013 - 22:26

Så var det tid til Aarø's Gandhi og Joachim skulle havde deres stævnedebut, og det var da ellers noget af en debut.

Så er vi ved at være klar. Joachim, Aarø's Gandhi og hestepasser Mindaugas.

Distriktsstævne Østsjællands rideklub.



Joachim og den dejlige nu 5 årige Aarø's Gandhi vandt egnethedstesten sjælland sidste år og inden unghestechampionatet finalen ved hingstekåring i herning om få dage, ligger Joachim og Aarø's Gandhi på en samlet 3 plads på landsplan.

 

Forberedelsen til unghestechampionatet var at Aarø's Gandhi skulle have sin stævnedebut idag ved distriktsstævnet på Østsjællands rideklub.

 

Joachim og Aarø's Gandhi blev suveræn vinder af LA1 med hele 74,3%, hele 5 % ned til nr. 2 i klassen. Aarø's Gandhi viste at han er en rigtig kammerat og gik et fejlfrit ridt med rigtig mange flotte øvelser.

 

- Jeg er bare så stolt af Aarø's Gandhi. Han var super flink, men han er lidt bange for andre heste så det var noget svært at få en optimal opvarmning, men det hjælp meget da han så kom på banen. Det er vores egen hest og han er bare så skøn at arbejde med i det daglige. Nu må vi så se i Herning, slutter Joachim

 

På onsdag går turen så til Herning og vi krydser finger for nogle gode dage i det jyske.

 

Stort tillykke til Rune og Joachim og der skal også lyde et stort tillykke til avlerne, Knud og Lone Boisen.

 

 

< Tilbage