< Tilbage

Tre super elever i 1. afd. af DM 24-05-2013 - 22:15

 

Så er starten gået til dette års danmarksmesterskab for junior og youngrider. Og sikke en start. Maja Andreasen, Cathrine Dufour og Isabella Holtze ligger rigtig flot ud.

 

1. afd. af Danmarksmesterskabet 2013.



Juniorrytter Maja Andreasen og den skønne Skjoldsgaard Monte-Vo ligger rigtig godt ud her den første dag og med en procent på 69,95% efter et rigtig godt og fejlfrit ridt, dog blev Skjoldsgaard Monte-Vo en lille smule dyb engang imellem. Maja og Skjoldsgaard Monte-Vo bliver flot nr. 3 her den første dag ved DM.

 

Så blev det ungrytter Isabella Holtze på den store imponerende vallak Hevi's Futuro. Isabella og Hevi's Futuro rider en sikker og fejlfrit ridt og vi er sikker på imorgen så bliver der trykket lidt mere på "speederen". Lidt underbetalt med 67,94% og dommerne var bestemt ikke enig, fra 247 til 266 point. Isabella og Hevi's Futuro slutter flot som nr. 6.

Den forsvarende mester Cathrine Dufour var stor favorit og selvom hun ikke kom med "Mesteren" Atterupgaards Cassidy, men med superhoppen Atterupgaards Orthilia, så vandt Cathrine suveræn 1. afd af DM med en procent på 71,89 %. Cathrine og Atterupgaards Orthilia var så uheldig da de kom på banen at dommerne ikke var klar, da ekvipagen før Cathrine blev diskvalificeret, så Cathrine og Atterupgaards Orthilia red rundt på banen 6 min inden dommerne gav startsignal. Dårlig start men alligevel et flot ridt med et par små fejl.

 

Vi ønsker pigerne kæmpe tillykke og krydser finger for de tre piger imorgen.

 

Imorgen starter juniorne kl 08.00 og ungrytterne starter kl 11.50.

 

 

< Tilbage