< Tilbage

DM står for døren22-05-2013 - 20:58

Forberedelserne er i fuld gang til dette års DM for junior og youngrider og Dressurstald Willum Thomsen stiller med tre piger til DM.

For 14 dage siden var to af pigerne til ECCO stævnet på Middelfart ridecenter og fik de flotteste resultater.

DM for junior og youngrider står for døren.



Den kommende weekend slår Ringsted sportsrideklub dørene op for Danmarksmesterskabet for de unge ryttere, nemlig for junior og youngrider. Tre piger fra Dressurstald Willum Thomsen stiller til start ved dette års DM. Cathrine Dufour på Atterupgaards Orthilia og Isabella Holtze på Hevi's Futuro starter DM for youngrider, hvor der er 22 rytter til start. Maja Andreasen og Skjoldsgaard Monte-Vo starter DM for junior, hvor der er hele 40 rytter meldt til start.

Cathrine Dufour stiller kun til start med den en af sine to topheste, Atterupgaards Cassidy bliver hjemme og gør klar til de større stævner over sommeren.

 

De sidste par weekender er blevet brugt til at pudse formen af inden DM.

Middelfart ridecenter afholdt landsstævne med 2. afdeling af Ecco Cup, hvor Maja Andreasen og Cathrine Dufour var til start. Man må sige de er i topform til den kommende weekends DM. Maja Andreasen og Skjoldsgaard Monte-Vo ligger ud fredag i MB1 med 67,70% og anden uplaceret. Lørdag vinder Maja og Skjoldsgaard Monte-Vo flot ICJ med 71,22% og i søndagens kür slutter de med 69,12% og en 6. plads. Sammenlagt bliver Maja og Skjoldsgaard Monte-Vo flot nr. 3. Normalt er Skjoldsgaard Monte-Vo ikke så nem at slå ud, men han var noget ukoncentreret og påvirket på banen både fredag og søndag som foregik på en og samme bane. Lørdag gik klassen på en anden bane og der blev vist klasse ridning af Maja og Skjoldsgaard Monte-Vo.

Cathrine Dufour var ikke til at komme uden om i Middelfart. I fredagens MA2 vandt hun helt suveræn med ikke mindre end 9 procent ned til nr. 2 Cathrine og Atterupgaards Cassidy fik ikke mindre end 77,45%. Lørdagens ICY vandt Cathrine og Atterupgaards Cassidy igen total suveræn og fik en score på ikke mindre end 78,15%. I søndagens kür finale var Cathrine selvfølgelig favorit til sejren og med en score på 82,91% vandt ekvipagen deres tredje sejr og var igen total suveræne. Cathrine vandt sammenlagt Ecco Cup med hele 7 procent.

Sidste weekend var Isabella Holtzes Hevi's Futuro også ude og pudse formen af inden DM, det var med Joachim i sadlen og de vandt Prix St. George med 71,14%, hele fem procent ned til nr. 2 ved distriktsstævnet i Møllebakkens rideklub.

 

Vi ønsker selvfølgelig kæmpe tillykke med de fantastiske resultater men ikke mindst så ønsker vi de tre piger et kæmpe pøj pøj ved DM den kommende weekend.

 

Vi følger selvfølgelig DM stævnet her på siden.

 

 

< Tilbage