< Tilbage

Internationalt Hattrick til Maja Andreasen & Kano15-10-2015 - 06:54

JBK Horse Show var kun det andet internationale stævne for Maja Andreasen og Kano, samt det var første gang Kano skulle gå indendørs på så stor en arena. Men han lod sig ikke påvirke og leverede tre super ridt.

Joachim ses her med sin vinderekvipage Maja Andreasen og Kano


Internationalt Hattrick til Maja Andreasen & Kano.




Maja Andreasen og hendes dejlige hest Kano efter De Noir / Lebensmann havde sammen med Joachim besluttet at JBK Horse Show skulle være med på deres stævneprogram. 

Det ville så kun være ekvipagens anden internationale start, deres første internationale stævne var ved det udendørs Malmø City Horse Show i sommers, hvor det blev til tre flotte placeringer. Det var så første gang Kano skulle gå inderdørs på så stor en arena, men man kan kun sige han tog det i stiv arm.

Første dag leverede Maja og Kano en rigtig flot tur i Prix St. George, men der kom dog et par små misforståelser undervejs, men det blev til en flot sejr med 70.61%.

I MA2 på anden dagen må man sige at ekvipagen "de kom, de så, de sejrede" Et super fejlfrit ridt med power, overblik og dommerne kvitterede med endnu en sejr. Denne gang en suveræn sejr på 71.79% hele to procent foran anden pladsen.

I finalen som afvikles i Kür leverede Maja og Kano endnu et super ridt. Maja og Kano har en rigtig dejlig Kür med stor sværhedsgrad og til skøn musik. Med 73.87% fik Maja og Kano så deres tredje sejr.

 

Det var så slut på JBK Horse Show for Maja Andreasen og Kano som viste flot flot ridning og kunne kører hjem med internationalt hattrick. Kano er kommet godt hjem og har den første uge gået og hygget sig på folden, og er nu sat igang med lidt let ridning.

 

Vi ønsker Maja et kæmpe stort tillykke med de imponerende resultater.

 

 

< Tilbage